DiBa

Øgede nedskrivninger i DiBa

DiBa forventer som følge af øgede nedskrivninger på udlån et årsresultat efter skat for 2009 i størrelsesorden minus 100-110 mio. kr.

Den fortsatte negative økonomiske udvikling i samfundet, der påvirker både private kunder og i særdeleshed erhvervskunder, har øget behovet for nedskrivninger med yderligere ca. 120-130 mio. kr. i DiBa.

”Mange af vores erhvervskunder mærker tydeligt følgevirkningerne af den økonomiske afmatning, og det betyder desværre også, at der er en del virksomheder, der er hårdt pressede", siger adm. direktør Petter Blondeau og fortsætter: ”DiBas bestyrelse har netop revurderet behovet for nedskrivninger på udlån, og vi må konstatere, at der er et yderligere behov for at nedskrive på bankens udlån”.

”Med baggrund i de forøgede nedskrivninger, forventer vi, at det endelige resultat i 2009 lander på et underskud i størrelsesorden 100-110 mio. kr. efter skat. Det er klart, at det er et resultat, vi ikke kan være tilfredse med”, konstaterer Petter Blondeau.

Basisindtjeningen bedre end forventet
Til gengæld har DiBas basale forretning udviklet sig positivt og bedre end forventet. Oprindelig var forventningerne en basisindtjening på 55-65 mio. kr., men efter en stigning hen over året, forventer DiBa, at basisindtjeningen vil udgøre ca. 85-90 mio. kr. i 2009.

Likviditet og solvens
DiBas likviditet og solvens er fortsat tilfredsstillende. Likviditetsoverdækningen er pt. på mere end 200 %, og solvensen forventes ved årets udgang at ligge omkring 16,6 %, mod lovens minimumskrav på 8 %.


 

Nyhed skrevet den 21.12.2009
Tilbage

Øvrige nyheder

Se tidligere nyheder fra DiBa.

Lånetype

Du har mulighed for at vælge mellem to lånetyper: ’Variabel rente’ og ’Fast rente’ med eller uden pant i bilen. Vælger du ’uden pant i bilen’ kræver det over 30 % i udbetaling og du skal have en positiv formue.

Udbetaling

Du har mulighed for at vælge 0,- kr. i udbetaling.

Pant

Vælger du uden pant i bilen, kræver det over 30% i udbetaling og du skal have positiv formue.

Sælgerstatistik

Statistik til dig, der er sælger af denne bolig