Sommerferien står for døren, og du har måske planlagt at rejse ud i verden for at opleve, slappe af og lade op.
Her kan du finde en række gode ferieråd.
FØR FERIEN:
- Sørg for at have flere kort
Det er en god idé at have alternative betalingsmidler med, hvis du mister dit kort, får det stjålet eller spærret. Vi anbefaler et ekstra betalingskort, fordi det er nemmest at have med at gøre.
- Orienter dig om beløbs- og hævegrænser
Der er restriktioner på, hvor store beløb du kan bruge i udlandet. Og der er forskel på, hvad det koster at hæve kontanter. På et Visa/Dankort kan du eksempelvis højst hæve modværdien af 2.000 kr. pr. døgn i en udenlandsk automat, og det koster 30 kr. Mere om grænser og priser for:
Visa/Dankort Visa Electron MasterCard
- Kend din dækning og betingelser på MasterCard
Har du et MasterCard i DiBa er du godt dækket, hvis uheldet er ude. Men hvor meget er du dækket for, hvis du må afbestille ferien, hvis kufferterne er forsinket eller du bliver syg og skal transporteres hjem til Danmark? Og hvem skal du kontakte? Læs mere om forsikringerne:
Dækning Kontakt og blanketter Betingelser m.m.
Alle detaljer om MasterCard finder du på www.lpmastercard.dk.
- Informér DiBa ved længere ferie
Fortæl os gerne om ferieplanerne, hvis du skal være på ferie i længere tid og kommer til at have et atypisk kortforbrug. Oplys fx kontaktinformationer, hvis der skulle opstå en situation, hvor DiBa har behov for at komme i kontakt med dig.
UNDER FERIEN:
- Pas på PIN-koden
Som herhjemme gælder det også i udlandet om at holde et vågent øje med omgivelserne, når du taster din PIN-kode. Får du afluret din PIN-kode, og kortet bliver stjålet og misbrugt, risikerer du at skulle betale en selvrisiko på 1.100 kr. Har du været det man kalder ”groft uagtsom” – hvis du fx har PIN-koden liggende sammen med kortet - skal du selv dække op til 8.000 kr.
- Hold øje med kortet
Ligesom du skal være varsom med at beskytte PIN-koden, skal du så vidt muligt heller ikke slippe kortet af syne i forbindelse med betalinger. Vi anbefaler, at du jævnligt kontrollerer, at du ikke har mistet dine kort – eller at chippen ikke er fjernet, når du får kortet tilbage.
- Opbevar ikke alle dine kort sammen
Kort skal opbevares med samme påpasselighed som kontanter, pas, sygesikringsbevis og lignende. Men du skal naturligvis ikke have det hele liggende sammen, da du risikerer at miste alt på en gang.
- Find den nærmeste pengeautomat
Hvor finder du den nærmeste automat i forhold til dit opholdssted på ferien? Find den via Visas automatsøger eller download ”ATM Hunter” til din iPhone.
- Ved hæveautomaten
Sørg for at ingen kan se PIN-koden, når du indtaster den. Læg kort og kontanter væk på én gang, når du er færdig ved hæveautomaten og gem kvitteringen. Vær på vagt over for alt for hjælpsomme personer ved hæveautomaten.
- Kontroller kvittering
Du bør kontrollere dine kvitteringer og sørge for, at de altid er udfyldt, før du skriver under. Gem kopier af alle dine kvitteringer og automatudtræk, så du kan tjekke din konto efter endt rejse.
- Spær straks kortet, hvis det bortkommer eller du har mistanke om misbrug
Reagér øjeblikkeligt, hvis dit kort er bortkommet eller du får mistanke om, at det kan være misbrugt. Ring hurtigst muligt på tlf. 44 89 29 29 – dog tlf. 4489 2750, hvis det drejer sig om MasterCard.
EFTER FERIEN:
- Hold øje med kontoen
Det er en god idé at gemme dine kvitteringer og holde ekstra øje med din konto efter en ferie. Tjek at transaktionerne passer med det, du har brugt kortene til. Gør de ikke det, skal du øjeblikkeligt gøre indsigelse. Læs mere om indsigelse.